At mænd mødes i lukkede forsamlinger, som holder deres formål og samværsformer for sig selv, har været kendt i oldtidens Ægypten og i det antikke Grækenland. Længere fremme i historien ved vi en del om tempelriddernes organisation og deres absolutte diskretion om ritualer og hemmeligheder.

Det frimureri, der i vor tid kan sammenlignes med dette, daterer sin oprindelse til d. 24. juni 1717.

Denne dag sluttede 4 London-loger sig sammen til en ”storloge”, som sidenhen har haft det privilegium at skulle godkende alle ægte frimurerloger, dog for det meste gennem de ”storloger”, der godkendtes verden over.

Fra 1744 kender vi til frimurerloger i Danmark, som stadig består. I logerne er det principielt udelukket at diskutere politiske holdninger og religion. Dog efterlever man et krav om,at frimureren skal tro på en ”skaber”. Netop her udgør det mest udbredte nordiske frimureri en undtagelse fra det internationale frimureri, idet der gøres krav om, at der skal kunne fremvises en kristen dåbsattest ved optagelsen. Som en undtagelse fra Den Danske Frimurerorden oprettedes i år 1900 en loge, som ønskede at benytte et ritual, der ikke udelukker andre religioner, som f.eks. Jødedommen og Islam.

Et sådant ritual var allerede omkring år 1800 skabt af en kreds af nogle af den tids mest kendte tyske kulturpersonligheder. Den mest kendte person var Hamborg Teaters direktør Friederich Ludvig Schrøder, der lagde navn til det nye ritual. Desuden medvirkede også Herder, Goethe, Lessing og den højt ansete tyske videnskabsmand fra Berlins Universitet, Bode. Ved at søge tilbage i ritualer fra første halvdel af 1700-tallet fandt de medmenneskelige værdier, som ved enkle symboler og forklaringer stadig gør et stærkt indtryk på tænkende mennesker i vort århundrede.

Goethe formulerede således en tanke, som stadig er gældende:
”Mennesker forenes ved sindelaget, men skilles ved deres meninger.”

Der ligger heri den opfattelse, at f.eks. kristne, jøder og muslimer kan have den samme medmenneskelige opfattelse af værdier som tolerance og fordragelighed. Så ved at udelade meningerne om, hvordan de enkelte religioner skal udøves, kan vi alle have glæde af det fælles sindelag - på tværs af religionerne. Den loge, der på dette grundlag oprettedes i Danmark i år 1900 blev i 1921 til 3 loger. I Århus findes logen Ygdrasil og i København logerne Christian til Palmetræet og vor loge: De Gamle Pligter, som begge har hjemme i Stamhuset, Blegdamsvej 23. I Skandinavien er det kun disse 3 loger som arbejder efter det Schrøderske ritual og der optages mænd med forskellige religiøse opfattelser. Uden for Skandinavien har dette ritual bredt sig til store dele af verden.

Middelalderens store katedraler i Europa blev opført af omrejsende mestermurere. Faktisk var de fremragende arkitekter, som havde en høj status i deres samtid. De var derfor ikke ”stavnsbundne” til deres hjemegne eller afhængige af deres lokale fyrster. De var ”frie”. Deres værksteder ved katedralbyggeriet blev kaldt ”loger”. Her kunne lærlinge optages, og senere befordres til ”svende” og muligvis opnå titel af ”mestre”. De værktøjer, de brugte, og de processer, byggeriet gennemgik, blev i eftertiden brugt som symboler i frimurernes
logeritualer.

Fra 1700-tallets første halvdel har vi viden om, at samfundenes højst placerede fyrster, adelige, videnskabsmænd og åndspersoner lod sig
optage i frimurerlogerne. Den aktive (operative) frimurers katedralbyggeri var nu fortid. I stedet begyndte et ”spekulativt” frimureri, som
udviklede sig til et enestående pædagogisk redskab til menneskets personlige udvikling.

Skrevet af Erik Jensen

Frimureri er omgærdet af mystik og hemmeligheder. Dog må vi konstatere, at frimureriet som sådan ikke er hemmeligt – det er tydeligt at se på enhver logebygning, at der her ligger en frimurerloge. Det har tidligere været sådan, at en frimurer intet måtte fortælle om hvad der skete i logen, ej heller til sin hustru. I dag er det anderledes. Vi kan som frimurer godt fortælle vores livsledsager om hvad der foregår i logen og vi holder også jævnligt informationsmøder, hvor vi viser logebygningen frem og fortæller om, hvad frimureri er.

Men hvori ligger så hemmelighederne?
Det eneste vi ikke kan fortælle om, er selve ritualerne og årsagen til det er, at det ville være som at røbe slutningen på en god film, inden man går ind og ser den. I frimureriet arbejdes der gennem ritualerne med oplevelser, sindbilleder og symboler, og uanset hvor godt man forsøgte at beskrive ritualerne, så vil det aldrig blive det samme som at opleve ritualerne selv. Det betyder også, at man heller ikke må fortælle om højere grader til brødre med lavere grader, og faktisk vil brødre med lavere grader heller ikke efterspørge denne information, for de ved at det vil ødelægge deres oplevelse når de selv skal forfremmes i en højere grad.