Nu dufter tjørnen atter sødt

Posted on Posted in I. grad

af ADM br. Benjamin Smiszek
Instruktion givet 03-04-2019, DGP, København

Ærværdige Mester, Mine Brødre

Da jeg i søndags sad i solen, lod jeg tankerne vandre og det kom til denne instruktion.
Jeg lyttede til radio og de spillede en ny sang af afdøde Kim Larsen, en af de mænd som ville have været en god frimurer. Selve kompositionen lød mest af alt som noget der kunne have været skrevet af Grundtvig.

Det fik mine tanker til at løbe mod Højskoler og hvor denne sang kom fra.
Så tilbage til Kim Larsen. Denne sang de spillede viser sig at være skrevet at Harald Herdal, dansk forfatter og digter og dette digt er fra 1960 og det er ikke første gang der er lagt musik til dette digt.

Den originale komposition er skrevet af Jens Bjerre, Jens var søn af en Præst, som var stor tilhænger af Grundtvig. Så da begyndte tingene at passe sammen. Som et puslespil.

Grundtvig, jeg har længe sværmet omkring Nikolaj Frederik Severin Grundvig. Grundlæggeren af Højskolerne. Hvordan bringer man uddannelse til folket, hvordan gør man mennesket bedre og mere vidende. Hele Nikolajs Grundtanke var at give kundskaber og viden til folket, for at skabe en bedre verden.

Højskolen bygger på friheden fra at skulle aflægge regnskab i form af eksamen. Det er friheden til at stifte skoler og friheden til at gå konkurs. En skole kan ikke vinde hævd på sin eksistens.  Den skal forklare sin egen relevans for hvert eneste nye hold af elever. Det er elevernes frihed til at vælge skole og fag efter interesse, og det er skolernes frihed til at udbyde undervisning efter eget hjerte

I bund og grund synes jeg egentlig at tanken for højskolerne minder meget om det vi her udøver. Vi søger lyset, via udannelse og dannelse skabe mænd der ønsker at gøre verden bedre.
Ud over dette har vi et broderskab og et fællesskab der giver nye bekendskaber og venskaber med mænd vi måske aldrig i den profane verden var blevet venner med, eller havde mødt.
Jeg ser her en parallel med os og Folkehøjskolen, jeg har mange gange været på højskole med forskellige emner, men fælles for disse er at jeg har fået nye bekendskaber og venskaber med hjem, hver gang.

Det åbner sindet og ved at have et sæt spille regler, så man kan have diskussioner og samtidig afslutte med et venligt eller broderligt kram.

Inden denne instruktion tager en anden drejning, vil jeg kommer tilbage til sangen.

Harald flirtede en del med kommunismen og da denne sang blev skrevet i 1960, er der en del politik gemt i den ved første øjekast naive tekst, verden er en anden , den kolde krig er igang og her er et godt budskab gemt.

Den handler i bund og grund om hvordan nattergalens stemmer, forener, broderlighed
Hvordan vi forlader vores meninger, er tavse og lytter og danner fællesskab.

Lad mig recitere:

Nu dufter tjørnen atter sødt
Giv mig din hånd, du kære, kom
Kom lad os gå endnu engang
Og høre nattergalens sang

Din gode stærke hånd i min
Og stadig dig så nær, så nær
Giv mig endnu en lykkestund
I sommernattens korte blund

Hør nattergalen, hør hvordan
Den synger som var tiden knap
Som hastede det, det samme, du
Er jeg begyndt at føle nu

Se sommerstjernen lavt i nord
Den viger snart for dagens skær
Og også mine år har hast
Hold mig i dine arme fast

Når jeg læser denne tekst, ser jeg en del interessante ting, lyt til Nattergalens sang, ved at udøve tavshed.
Din gode stærke hånd vil altid være der og giver mig lykkestunder. Tiden haster, brug tiden fornuftigt.
Forbliv for altid min broder.

Tiden går meget stærkt, nyd livet.

Da jeg ved at Harald Herdal for det meste tog den fattige og den lilles stemme, er det vendt til noget så utroligt smukt.
Det er fantastisk at få disse stunder, hvor man kan sidde og fordybe sig i noget så simpelt som et digt, en sang.

Jeg forstår hvorfor en Skjald som Kim Larsen, vælger lige denne tekst og hvorfor hans søn Hjalmar liggen den til sidst på han sidste skitse.

Da jeg var i studiet for selv at indspille hørte jeg et par anekdoter, som jeg vil nævne her.
Den Producer og troldmand vi brugte havde en del gange assisteret Kim Larsen, både ved indspilninger og Live og hvor andre kunstnere kunne være anderledes at arbejde med havde Kim et par ting han gjorde helt anderledes.
Når han Producerede delte han udbytte af pladesalg lige med alle sine musikkere, samt gav en god del til alt teknisk mandskab. Dette var helt normalt for ham, da alle havde båret projektet. Ligeledes behandlede han alle sine folk med respekt.
Jeg har altid synes at han virkede “lidt for meget”, man da jeg hørte disse historie, ændrede jeg mit syn på manden. Desværre gik han til det evige østen kort tid efter.

—- —- —-

Det er interessant hvordan en søndag morgen og en sang i radioen, kan lede til denne slags tanker. Nok farvet af min allerede igangværende vandring i det Frimureriske.

Ved at læse dette digt, fik jeg sat tankerne igang om hvorfor vi er brødre og hvad vi altid bør huske på. At vi aldrig er alene og vi har dette Broderskab og venskaberne, som gør at vi aldrig bør være ensomme. Vi må huske på at være forgangsmænd og bekæmpe splid og urigtighed og feje denne bort ved at være især tavse og forsigtige.

Jeg vil slutte med en anden lille fortælling om Hr. Larsen, som jeg faldt over i forbindelse med min research.

Tilbage i Gasolin tiderne kom Kim og hans band ofte til Bornholm og overnattede ofte på en lille Kro drevet af Niels og Monica. Da Niels alt for tidligt gik til det evige østen. Begav Kim sig ud i den Bornholmske Natur og skrev en sang, som jeg vil spille om lidt.
Senere finder Enken, Monica, ud af at Kim har givet de fleste af indtægterne fra salget af denne sang til hende.

Mine Brødre, nyd denne sang som jeg og lyt nøje til teksten…

Skriv et svar