Barmhjertighed

Posted on Posted in I. grad

af ADM br. Benjamin Smiszek
Instruktion givet i De Gamle Pligter 19-02-2020

Ærværdige Mester, Mine Brødre

Jeg skulle egentlig have afholdt instruktion sidste Logeaften, men blev arbejdsramt. Jeg håber at Kim gav en god instruktion!
Da jeg nu skal afholde instruktion i første grad. Har jeg måtte skrive en instruktion færdig som har ligge i skuffen et stykke tid, men som med alt i Frimureriet, kan det nok ikke undgåes at andre grader kan have indflydelse på indholdet af en instruktion. Men kan kun opfanges af den der ved.

De sidste ugers begivenheder har givet mig lysten til at færdiggøre denne instruktion jeg nu vil give. Den er skrevet over emnet Barmhjertighed, jeg tænker at det er der nok mange instruktioner der er, men jeg mener at dette emne er dybt og bredt nok.

Min far var Frimurer, han viste det bare ikke. Han var altid retfærdig og barmhjertig og opdragede mine søskende og jeg med denne overbevisning. Det er først senere i livet det er gået op for mig at ikke alle er opdraget med det samme værdigsæt. Det har skuffet mig mere end én gang at ærlighed og barmhjertighed ikke var det første mine medmennesker tænkte på.
Men da min far også tog mine søskende og jeg med i Kirke, lærte vi også at vende den anden kind til.

Jeg har flere historier jeg kan fortælle for at forklare hvilken barndom jeg har haft og hvilke værdier jeg har taget for givet og må til stadighed sige at jeg stadig tager for givet. Jeg har dog lært med tiden at lade mig skuffe mindre.

Første Historie:
Jeg har nok været 5-6 år og jeg husker det som en fredag aften, med tegnefilm og slik. Vi er tilbage til den tid, før Disney Sjov og en TV-Kanal, hvor der fredag aften blev vist 3 korte tegnefilm og bagefter Jens-Lyn. Vi boede på 7.ende etage i Ballerup, ikke i det bedste kvarter. Men det vidste vi børn jo ikke.

Midt i tegnefilmen er ringer det på dørtelefonen og min far svarer, og åbner. Han kommer herefter ind i Stuen og ser lidt forvirret ud.
Han kigger på min mor og siger at han lige har åbnet for en ung mand.
Kort efter kommer en ung mand forpustet ind af døren og spørger om han må låne vores telefon.

Vi børn havde svært ved at koncentrere os om tegnefilmen og da han så ringer til Politiet bliver det en ikke helt normal fredag aften.
Det viser sig at nogle lokale bøller har forfulgt ham på knallerter og da han løber fra opgang til opgang, til han ser vores efternavn og da han kendte min storesøster ringede han på hos os.
Politiet kom og hentede ham og de fik fat i de lokale bøller.
Men jeg kan huske at min far var den rolige mand vi alle så op til.

Anden Historie:
Min Far arbejde hele sit liv hos LK og cyklede hver dag til og fra arbejde.
Han drak altid sort kaffe når han kom hjem fra arbejde. Min søster og jeg gik selv hjem fra skole og jeg gik en tur med vores hund. Denne dag skinnede solen og på sådanne dage nød min far ofte en øl på altanen.
Da jeg kom hjem efter en tur rundt om mosen, med vores Labrador, sad min far på Altanen med en mand der så højst besynderlig ud og jeg kan også huske at han lugtede mærkeligt.

Men min far sagde at det var en mand han havde mødt på vej hjem, som han havde budt på et måltid mad og en øl.
Da min mor kom hjem fra arbejde, den gang arbejdede hun langt væk på et Hospital. Da virkede hun ikke specielt positiv. Men vi børn grinede med den fremmede og jeg husker at stemningen blev god.
Men far lod manden spise aftensmad med os og han fik vist nok også et bad.

Dette er bare et par enkelte historier fra min barndom og hvem min far var. En ægte frimurer.

Da jeg desværre mistede min far for tidligt til Sukkersyge og et dårligt hjerte, fik jeg aldrig mulighed som voksen at være voksen med min far.
Men jeg har dog i Frimureriet fundet ro og en del brødre der har den alder min har ville have haft i dag og den barmhjertelighed vi forsøger at opnå her.

I sandheden er vi alle skabt ens og nogen har egenskaber i en retning, nogen i en anden.
Hvis vi alle bidrager med det vi i hver i ser er gode til uden at skelne til status i det profane, job og så videre. Er det vi kan vise den sande barmhjertelighed.

Ved at klæde os ens, giver dette det perfekte billede på at vi alle er skab ens og alle ender det samme sted, jeg tænker det er det Schröder tænkte, da han lod Lærlinge, Svende, Mestre alle bærer det samme tøj og alle have hat.

Jeg har tidligere haft denne bog fremme, 7 gode vaner og vil igen dykke ned i denne og anbefale den til alle der har lyst til at blive bedre.

De 7 vaner er følgende:

  • Vær Proaktiv
  • Begynd med slutningen
  • Gør det første først
  • Tænk Vind-Vind
  • Søg først at forstå, dernæst at blive forstået
  • Skab Synergi
  • Slib saven

Jeg kan ikke dykke ned i alle disse vaner, men kan snakke om en enkelt og vil helt sikkert komme tilbage med andre vaner, på et senere tidspunkt.
Men den sidste Vane nummer syv er nok en af de vaner vi arbejder mest på her i huset. Slib Saven.
Forestil dig, at du møder en i en skov, som arbejder hektisk på at fælde et træ med en sav.
“Hvad laver du?” spørger du.
“Kan du ikke se det?” lyder det utålmodige svar. “Jeg er ved at fælde det her træ.”
“Du ser udmattet ud!” udbryder du. “Hvor længe har du været i gang med det?”
“Over fem timer”, svarer han, “og jeg er helt flad. Det er hårdt arbejde”
“Jamen, hvorfor holder du ikke pause et par minutter og sliber saven” forhører du dig. “Så ville det garanteret gå meget hurtigere”
“Jeg har ikke tid til at slibe saven” Siger manden med eftertryk. “Jeg har for travlt til at save!”

Så vane syv går ud på at stoppe op og tage sig tid til at slibe saven.
Det største aktiv du har, er dig selv. Lad os sige vi hver især består af 4 elementer, Det Fysiske, Det Mentale, Social og Følelsesmæssige og det Åndelige.
Vi er nød til at holde alle 4 elementer ved lige for at bestå.
Da jeg første gang stod i en første grad og fik overrakt mine værktøjer, tænkte jeg, “hvad skal jeg med dem?”
Men begynder man faktisk at benytte disse værktøjer først aktivt og senere autonomt, kommer man mentalt i god form.
Min pointe med at bringe især vane syv op er at måske man begynder at benytte disse værktøjer og i senere grader andre værktøjer, men hvis man ikke sliber saven og tager disse værktøjer op på ny, kan det være at saven bliver sløv og det ender i en forfængelig leg.

Fornyligt er vane 2 kommet frem i min erindring. Begynd med Slutningen. 
Da en god broder gik t.d.e.Ø og brødre, venner og familie fortalte om hvilket menneske han havde været, kan han kun have nået hertil ved at indøve vane nummer 7 og altid være ydmyg til hvordan han er nået til hvor han er.

Jo mere jeg fordyber mig i Frimureriet, går det op for mig at Frimurerriet er en opdragelse eller ret og sagt en gen-opdragelse i de dyder min far har opdraget mig efter og også de dyder jeg opdrager mine egne børn efter.
Ved at skabe disse positive bølger omkring os, kan vi kun håbe på at vi ved at vise et godt eksempel skaber en god vane, ikke kun for os selv men for hele vores berøringsflade.

(Herefter spillede br. Benjamin sangen, Livet er kort, af John Mogensen

Livet er kort

Livet er kort, livet er kort
Tænk dig godt om
Før du sløser det bort.
Graven er sort, graven er sort,
Var der mon ting,
Som du ikke fik gjordt.

Tømte du dit glas I et muntert lag?
Tænkte du kun på den næste dag?
Elskede du den pige, hvis blod stod i brand
Lod du hende gå, til en anden mand?

Omkvæd

Hjalp du den bums, hvis vej faldt forbi?
Jog du ham bort med et spark bagi?
Glemte du en sang, når humøret stod på nul?
Sad du og ruged’ I dit eget lille hul?

Omkvæd

Skriv et svar