Om logen

Logen består i dag af 45 brødre i alderen 30-80 år. Hver enkelt broders baggrund og civile stand er vidt forskellig, men fælles er dog vores sindelag og ønsket om menneskelig udvikling. Vi mødes i logen hver anden onsdag, og en del brødre deltager der ud over også regelmæssigt i logeaftener hos andre loger.

"I andre sammenhænge, hvor mænd er samlet, har jeg ofte følt, at det er størrelsen på ens bil, der sætter hierakiet. Det er ikke tilfældet i logen. Her er vi alle lige, og jeg er faktisk aldrig blevet spurgt, hvilken bil jeg kører i - det er simpelthen ikke interessant i denne sammenhæng."

Man optages i logen som "lærling". Efter ca. 1 år bliver man befordret til "svend", hvis man ellers har været flittig i logen. Efter endnu et år opløftes man til "mester". Hver grad har sin lære, sine symboler og særlige ritualer. Det er netop disse ritualer, som er de eneste hemmeligheder ved frimureriet.
Der findes meget materiale om frimureri på nettet, og kvaliteten er svingende - fra det tvivlsomme til det direkte usande. Der findes naturligvis også en masse udmærket materiale, men hvis du overvejer at søge optagelse, vil vi på det kraftigste opfordre til, at du ikke prøver at tilegne dig viden om ritualer m.m. - det er kun dig selv, du snyder. Forestil dig, at du skal ind at se en film med en god ven. Lige inden I går ind i biografen, fortæller din ven, hvad filmen slutter med - nu er oplevelsen ødelagt! I stedet vil vi opfordre dig til at kontakte os og deltage i vores informationsmøder - se vores arbejdsplan.

Logens historie

Logen De Gamle Pligter har sit udspring i logen Christian til Palmetræet, der igen havde sit udspring år 1900 i logen Ferdinande Caroline, i Hamburg under Storlogen af Hamburg.
I årene 1919-1920 var der til Christian til Palmetræet så stor tilgang af brødre, at man påtænkte at åbne en ny loge.
Efter en henvendelse viste Storlogen af Hamburg i det tidlige efterår 1921 stor imødekommenhed, og allerede den 1. oktober 1921 blev der udstedt ikke et, men to nye konstitutionspatenter til oprettelse af loge nr. 57 - De Gamle Pligter, orient København-, og loge nr. 58 – Ygdrasil –, orient Hillerød.
Begge loger blev indviet i København den 28. juli 1922. De Gamle Pligter er opkaldt efter det sæt frimureriske regler og vedtægter, som angives i James Andersons Konstitution af 1723, kaldet The Old Charges. Logerne Christian til Palmetræet, De Gamle Pligter og Ygdrasil er de eneste danske loger, der arbejder efter det Schröderske Ritual,som er udviklet i år 1801 af Friedrich Schröder, Stormester for Storlogen af Hamburg 1814-1816. Logerne var helt frem til 1959 henhørende under Storlogen af Hamborg.

Farligt at være frimurer

I 1933 medførte udviklingen i Tyskland, at det næsten var umuligt at være frimurer - ja ligefrem livsfarligt at være medlem af en frimurerloge. Derfor blev arbejdet for loger med det Schröderske Ritual i Danmark meget vanskeligt.
Efter at nazisterne havde standset arbejdet i de tyske frimurerloger, fortsatte arbejdet i de tre danske loger frem til 1939, hvor man måtte lade såvel logen Christian til Palmetræet som logen Ygdrasil overgå til "hvilende loger".
Den 14. februar 1940 blev det imidlertid også nødvendigt at lade De Gamle Pligter standse arbejdet. Under besættelsen forsøgte man at holde kontakten brødrene imellem ved uofficielle sammenkomster.
Efter befrielsen i 1945 var det i Johanneslogeforbundet kun De Gamle Pligter,der kunne samle så mange brødre, at arbejdet kunne genoptages. Den 27. februar 1946 afholdtes den første logeaften efter en ufrivillig pause på mere end fem år.

Den Danske Frimurerorden

I 1959 fik De Gamle Pligter sammen med de to hvilende loger, der arbejdede efter Schröders ritual, gensidig overenskomst med Den Danske Frimurerorden (D.D.F.O.) idet St. Joh. Logeforbundet A.G.F.A.M. De gamle Pligter - i dag Johanneslogeforbundet A.G.F.A.M. - dannedes, og med dette indførtes besøgsret systemerne/ritualerne imellem, lige som det blev brødrene muligt at erhverve Ordenens højgrader - om de ellers opfyldte betingelserne for dette.

I 1970 er D.D.F.O. atter meget imødekommende og giver tilladelse til, at De Gamle Pligter kan benytte stamhuset til frimurerisk arbejde på onsdage. Derudover blev der velvilligt stillet kælderlokaler til rådighed. Dette førte til en ny æra i De Gamle Pligter’s historie. Fra at være en hendøende loge, fik den i Den Danske Frimurerordens Stamhus inspiration og støtte til igen at vokse sig stærk.