Frimureri - hvad og hvorfor?

Med denne side ønsker vi at fortælle om logen "De Gamle Pligter", og hvad det vil sige at være frimurer. Hvad enten du læser siden af nysgerrighed, eller fordi du ønsker at blive optaget som frimurer, så håber vi, at du finder, hvad du søger.

Du har sikkert mange gode spørgsmål, som du ønsker svar på, og finder du ikke, hvad du søger her på siden, er du altid velkommen til at kontakte os. Ét af de spørgsmål, vi ofte hører, er: "Hvad får jeg ud af det?". Det er ikke et spørgsmål, vi kan svare på, men vi kan fortælle, hvad vi får ud af at gå i loge.

Om logen

Logen består i dag af ca. 45 brødre i alderen 30-80 år. Hver enkelt broders baggrund og civile stand er vidt forskellig, men fælles er dog vores sindelag og ønsket om menneskelig udvikling. Vi mødes i logen hver anden onsdag, og en del brødre deltager der ud over også regelmæssigt i logeaftener hos andre loger.

Hvad får vi ud af at gå i loge?

“Et broderskab, som gør mig til et bedre menneske!”

Br. Peter

“Et sindrigt system af ritualer og symboler, som hjælper mig til daglig udvikling.”

Br. Andreas

“Et fællesskab med ligesindede”

Br. Klaus

“Et pusterum i en til tider forhastet hverdag.”

Br. John

“Personlig og åndelig udvikling!”

Br. Anders

“En livslang personlig udvikling!”

Br. Erik

“Et åndeligt frirum, hvor jeg finder plads til fordybelse!”

Br. Kim